Danmarks fremtid – kræver radikale værdier

18 July, 2015 - 11:38 -- Poul

Nils Sjøberg overvejelser efter folketingsvalget 2015:

”Livet har skabt nye former og har på mange punkter givet os ny lære”. Sådan Skrev Ove Rode i 1905. Men er der overhovedet brug for Radikale Venstre 110 år efter partiets stiftelse? Eller har partiet og hele den radikale idé overlevet sig selv?

Spørgsmålet melder sig, når Radikale Venstre mister over halvdelen af sine mandater og bliver udkrystalliseret i ikke mindre end tre partier. Der er som i enhver anden sammenhæng brug for en evaluering, og der er ting, som skal justeres til næste valg. 

Lad os derfor i stedet for at gå i selvsving se mulighederne frem for begrænsningerne i den parlamentariske situation, som er opstået efter valget den 18. juni. 

Efter en periode, hvor Radikale Venstre har været forpligtiget af en kompromissøgende indsats, åbner der sig nu muligheder for at finde ned til partiets rødder, finde ideer, som skal omsættes i praktisk politik ud fra helt nye betingelser for samfundets indretning. 

For os som radikale har det altid været afgørende, at vi lader de fælles samfundsinteresser stå over de firkantede ideologiske dogmer. Som Rode, Zahle, Scavenius, Munch og Brandes har vi også i dag grund til at lade os inspirere af Hørups tanker om, at ”de fælles interesser skal stå over klassetilhørsforhold”. Det gælder både nationalt og internationalt. 

Hele den radikale idé bygger på, at der bliver ført en økonomisk politik, der kan ”formindske den bestående økonomiske ulighed”, som det hed i Radikale Venstres partiprogram i 1905. Det handler om økonomiske ansvarlighed. Ikke bare som et udtryk for en slags banalt husholdningsregnskab, men som middel til at skabe en ”samfundspolitik, der i skiftende tider varieres til fordel for de forskellige samfundslag, der rammes af følgerne af en uheldig samfundsudvikling”. 

Ideen i Radikale Venstre er, at vi er partiet, som skal tænke og arbejde ud fra et overordnet hensyn til hele samfundet. 

Som udtrykt allerede i partiets andet program fra 1922, er det vores mål at sikre ”Folkets politiske, økonomiske og åndelige frigørelse. Grundlaget herfor er hævdelsen af retsprincippet, såvel mellem staterne indbyrdes som mellem mand og mand”.

Der er med et borgerligt flertal i Folketinget brug for at markere en klar radikal politik. Der er brug for Radikale Venstres værdier og menneskesyn. Der er brug for et parti, som ikke bare er et politisk projekt båret frem på nogle særlige interesser for enkelte grupper eller sager i samfundet, men med en tro på et værdisæt, som udspringer af ønsket om et social- liberalt samfund. 

De værdier, som partiets stiftere satte fokus på, er universelle. Ligesom dengang er det helt grundlæggende en tro på demokratiet. 

P. Munch, medstifter af Radikale Venstre, udtrykte det på følgende måde: ”Hvis den frivillige samhørighed mangler, sætter demokratiet ingen blomster. Hvis friheden bliver tøjlesløst liberalistisk, ender den i rå socialdarwinisme”. ”Og hvis samhørigheden ikke er frivillig, ender den i diktatur”.

Som radikale forkaster vi dermed både den kapitalistiske og den marxistiske tankegang. For os er demokrati og menneskelighed selve målet for den politiske virkelighed i et folkestyre. Vi skal tænke i helheder, som det hed ved partiets stiftelse. 

Med vores radikale værdier adskiller vi os fra andre partier ved at mene, at samfundet skal indrettes så den enkelte har mulighed for at dyrke dets talenter, evner og anlæg – samtidig med, at det skal tage vare på de svage, og dem der ikke kan klare sig selv. 

Målet er, som P. Munch sagde, ”at løfte det skrøbelige menneske op til bedre kår. Derpå hviler al social-liberalisme”. Vi vil ikke nøjes med at skøjte over overfladen og være populistiske. Vi vil ned til rødderne. 

Vi skal som Ove Rode, medstifter af Radikale Venstre og partiets første gruppeformand tilføjede, ”ikke spørge om, hvor sejren lettest vindes, men hvor den betyder mest”.

Derfor må vi ikke lægge os tilbage i hængekøjen, men søge indflydelse alle de steder, hvor vi har mulighed for at sætte spor. 

Det er ikke nemt, men nødvendigt. Således gjorde Ove Rode det klart, ”at respekten for folkestyret forudsætter, at man gør sig umage med at få det til at fungere”. Det betyder ikke, at man skal tilslutte sig hvad som helst – uanset indhold og tendens, men at man som radikal skal prøve at præge udviklingen mest muligt i den retning, som man finder rigtig. 

Målet for en radikal vil derfor aldrig være enkeltsager som fremmedhad, håndværkerfradrag, skattelettelser eller mere politi på gaden. Det vil derimod være helheden. Med nutidige begreber, så drejer det sig om bæredygtighed og holisme. Om respekt for den verden vi lever i og det enkelte menneske. 

Allerede ved partiets stiftelse i 1905 blev der diskuteret forskellige modeller for en ny samfundsstruktur. Holdningen var klar. Man ønskede ingen bestemte læresætning, når man skulle varetage helhedsinteressen. Man ønskede derimod at gøre størst mulig brug af medlemmernes erfaringer. 

Som Ove Rode udtrykte det ved Radikale Venstres stiftelse: ”fordomsfrit og modigt må vi give os i lag med de store opgaver, tiden stiller”

Det kan være besværligt, mente han, men det er også afgørende for demokratiet, at medlemmerne har mulighed for at præge den overordnede politiske linje og få indflydelse. Derfor valgte partiets stiftere, at dets landsformand skulle være en person fra partiets græsrødder, som ikke var en del af folketingsgruppen. Det betød også, at det til enhver tid er landsledelsens opgave at sikre, at debatten kan folde sig ud på alle planer i partiet. Medlemmerne skal inddrages, og der skal gives plads til at diskutere og argumentere sig frem til løsninger. 

Som et symbol på ønsket om åbenhed, frihed og tolerance hang der derfor i en lang årrække billeder af både Grundtvig og Brandes i det radikale gruppeværelse. Meningen var, at ingen politiske synspunkter skulle afvises med skråsikre meninger. For partiets stiftere var det afgørende, at Radikale Venstre skulle være et folkeparti. Alle synspunkter var til diskussion. Der skulle tages hensyn til mindretal og til social retfærdighed. 

Vi skal ”formindske den bestående ulighed” understreges det i ”Gimle-talen i 1916, hvor Radikale Venstre optræder i rollen som det social-liberale parti, der accepterer en vis grad af statslig intervention i markedet. Den rene kapitalisme er for farlig en makker, hvis den ikke er i snor, mente Ove Rode, der samtidig stod fadder til de grundlæggende elementer i den moderne velfærdsstat. 

Et helt afgørende element er ”Frivillig Samhørighed og Trivsel”, som præsenteres i partiprogrammet i 1905. Det drejer sig bl.a. om en skole for alle og folkeoplysning som centrale radikale værdier. Således krævede  P. Munch, at både den velbjergede og den udstødte skulle udfordres. 

Nutidige begreber som demokratisk dannelse, innovation og respekt for de håndværksmæssigt begavede børn er derfor helt i tråd med de grundlæggende radikale værdier. De gør alle op med en skole, der lægger ensidigt fokus på nationale test uden hensyn til differentiering. Der bliver derfor også grundlag for radikale kampe på dette område. 

Det ligger således dybt i det radikale dna, at alle mennesker er lige uanset køn, tro eller hudfarve. Desuden skal der tages hensyn til den enkeltes personlige udvikling – og bygge et samfund på den enkeltes værdier og muligheder. 

Kampen for lighed og retfærdighed var fra begyndelsen centrale værdier i arbejdet for et retssystem, der kunne tage hånd om alle og sikre at hvert enkelt menneske behandles lige for loven. 

Med afsæt i fortidens krige vidste partiets stiftere godt, at Danmark aldrig må have nok i sig selv. Partiet skulle bidrage til det internationale samarbejde. Kun på den måde kunne man opnå fredelig sameksistens i verden. Således står der i partiprogrammet for 1905, at ”Vi vil betrygge vort folks tilværelse ved at fastslå, at vi vil leve i ubrydelig fred”.

Det er også en grundlæggende radikal værdi, at sikkerhed kræver handling og kun kan opnås ved, at Danmark bidrager til et stærkt internationalt samarbejde. Tidligere var det bl.a. i Folkeforbundet. I dag er det bl.a. i FN, EU og i et nordisk samarbejde. Samtidig betragtes en kritisk og konstruktiv dialog som en nødvendig forudsætning både nationalt og internationalt. 

For radikale er det helt ubegribeligt, når et flertal i Folketinget vil skære i U-landshjælpen. Det er også helt klart for os, at verdens klima- og flygtninge katastrofer kun kan løses i et stærkt internationalt samarbejde, ligesom et aktivt samarbejde med verdens øvrige nationer er helt afgørende i arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder. 

Jeg begyndte med at citere Ove Rode for, at ”Livet har skabt nye former og har på mange punkter givet os ny lære”. Citatet kommer fra de første linjer i Radikale Venstres partiprogram 1905. Her kigger Ove Rode tilbage på de seneste 30 år. De politiske kampe, som dengang handlede om nationale problemer, er i dag i stort omfang nogen, som vi kun kan løse i et globalt samarbejde. Verden ændrer sig – men de radikale værdierne er universelle. Åndsfrihed og frisind skal beskyttes overalt. At bekende sig som radikal betyder, at man tror mere på ligeværdig samtale end på ordrer. At man ser mulighederne for dialogen med medlemmerne forud for beslutningerne. 

Mit svar på spørgsmålet, om der er brug for Radikale Venstre 110 år efter partiets stiftelse – er derfor et klart: JA. Danmarks fremtid – kræver radikale værdier. Der er brug for et parti, som ikke bare er et politisk projekt båret frem på særinteresser for enkelte grupper i samfundet, men med en tro på et værdisæt, som udspringer af ønsket om et social- liberalt samfund. Det er ikke blevet mindre, efter at vi har fået en borgerlig regering, som bygger sit parlamentariske grundlag på en intolerant og menneskefjendsk politik. Lad os sammen gå tilbage til rødderne og arbejde for en stærk fremtid med fokus på bæredygtighed og social retfærdighed både nationalt og internationalt. 

Med de Bedste hilsner og rigtig god sommer

Nils Sjøberg