Nils Sjøberg, Det Radikale Venstre

OM NILS SJØBERG
Bor i østjylland, gift og far til to drenge.

ARBEJDE – JOURNALIST OG UNDERVISER

Jeg har egen journalistisk virksomhed og er bl.a. medejer af Magasinet Sundhed, som du kan få på apoteket. Det giver inspiration til, hvordan man kan leve en sund tilværelse sammen med sin familie uden at være fanatisk. Jeg er også med i arbejdet med at etablere Mobilselskabet. Virksomheden har til formål at opdatere læserne om, hvor de får mest for pengene. Desuden skriver jeg mange artikler om iværksætteri – som jeg brænder for.

På undervisersiden glæder jeg mig til et nyt job fra 1. august. Her skal jeg skal jeg deltage i et vejlederteam, som skal vejlede universitetslærere i at undervise de studerende. 

FRITIDSINTERESSER
Der er mange: Familie, kort med vennerne, teater, filosofi og rejser samt badminton, spinning, fodbold og kajak. Det meste motion dyrker jeg, fordi jeg holder af desserter, rabarber- og æblekage.

HIDTIDIG BESKÆFTIGELSE
Jeg har netop lagt sidste hånd på en debatbog om integration og demokrati. Den er skrevet samme med en god ven for forlaget Systime – og udkommer til august. Min baggrund for at medvirke til bogen er bl.a. undervisning på lærer- og pædagogseminariet samt undervisning på Mediehøjskole i journalistik i Aarhus.

Jeg holder meget af Aarhus, hvor jeg har læst, boet og arbejdet i flere år – bl.a. med informationsarbejdet på ARoS, indtil jeg etablerede egen virksomhed.

KONTAKT
e-mail: sjoeberg.nils@gmail.com
Tlf.: 2424 0557